En global rapport fra Stockholm International Peace Research Institute viser vigtige ændringer på det globale våbenmarked mellem 2021 og 2025.
Tyskland har overhalet Kina og er blevet verdens fjerde største eksportør af våben, ifølge en ny rapport om internationale våbenoverførsler offentliggjort af Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI).
Instituttets årlige analyse vurderer de globale overførsler af større konventionelle våbensystemer mellem 2021 og 2025 og afslører en betydelig ændring i strukturen på det internationale forsvarsmarked.
Ifølge undersøgelsen var de fem største våbeneksportører i verden i denne periode:
- USA
- Frankrig
- Rusland
- Tyskland
- Kina
Tilsammen stod disse fem lande for omkring 70 % af alle globale våbeneksporter i den analyserede periode.
USA bevarer en klar førerposition
Rapporten viser, at USA fortsat dominerer det internationale forsvarsmarked og står for omkring 42 % af alle globale våbeneksporter.
Derudover er omfanget af amerikanske våbeneksporter steget med omkring 27 % sammenlignet med den foregående femårsperiode, hvilket yderligere styrker landets ledende position inden for levering af avancerede militære systemer.
Blandt de største købere af amerikanske våben er NATO-allierede og lande i Mellemøsten, som søger at modernisere deres væbnede styrker i lyset af stigende geopolitiske spændinger.
Frankrig konsoliderer andenpladsen
Frankrig ligger på andenpladsen med en andel på 9,8 % af det globale marked for militæreksport.
Blandt de vigtigste kunder for den franske forsvarsindustri er:
- Indien
- Egypten
- Grækenland
Den stærke efterspørgsel efter kampfly, flådeplatforme og luftforsvarssystemer har bidraget til at styrke den franske militærsektor i den analyserede periode.
Rusland mister markedsandele globalt
Traditionelt en af de største eksportører af militært udstyr er Rusland faldet til tredjepladsen med omkring 6,8 % af det globale marked.
Ifølge SIPRI-rapporten er russiske våbeneksporter faldet med omkring 64 % sammenlignet med den foregående femårsperiode.
Flere faktorer har bidraget til dette fald, herunder:
- internationale sanktioner
- industrielle vanskeligheder
- omdirigering af produktion til den indenlandske militære indsats
Tyskland stiger i den globale rangliste
Tyskland nåede fjerdepladsen med omkring 5,7 % af de globale våbeneksporter.
Ifølge undersøgelsen blev omkring 24 % af de tyske militæreksporter i perioden sendt til Ukraine midt i konflikten med Rusland.
Rapporten peger på, at Tysklands position blev styrket af:
- stigende militærudgifter i Europa
- vestlig militær støtte til Ukraine
- stigende efterspørgsel efter tyske luftforsvarssystemer og pansrede køretøjer
Kina ligger på femtepladsen
Kina endte på femtepladsen med omkring 5,6 % af det globale marked for militæreksport.
Ifølge SIPRI er Pakistan fortsat den største kunde for den kinesiske forsvarsindustri og står for omkring 80 % af Beijings våbeneksport.
Rapporten peger også på strukturelle ændringer i Kinas militære strategi.
I de senere år har landet prioriteret moderniseringen af sine egne væbnede styrker og har rettet en større del af sin industrielle produktion mod intern brug frem for eksport.
Krigen i Ukraine påvirker det globale marked
Rapporten fremhæver, at krigen mellem Rusland og Ukraine har haft stor indflydelse på dynamikken i den internationale våbenhandel.
Med faldet i russiske eksportleverancer har europæiske leverandører som Tyskland, Frankrig og Italien fået større plads på verdensmarkedet, da flere lande søger alternativer til russisk militært udstyr.
Hvordan SIPRI måler den globale våbenhandel
SIPRI’s analyse undersøger faktiske våbenoverførsler frem for annoncerede kontrakter.
Blandt de vurderede systemer er:
- kampfly
- luftforsvarssystemer
- kampvogne og pansrede køretøjer
- tungt artilleri
- militære skibe
- missilplatforme
Instituttet samler sine data på baggrund af åbne kilder, regeringsoplysninger og information fra forsvarsindustrien og giver dermed et omfattende overblik over globale tendenser i våbenhandlen.
+ Britiske marinesoldater dukker op fra ubåd i Arktis og simulerer hemmeligt angreb
Kilde og billeder: SIPRI | Wikimedia. Dette indhold blev skabt med hjælp fra AI og gennemgået af redaktionen.
